Der forbruges mere molybdæn årligt end noget andet ildfast metal.Molybdænbarrer, fremstillet ved smeltning af P/M-elektroder, ekstruderes, rulles til plade og stang og trækkes efterfølgende til andre mølleproduktformer, såsom tråd og rør.Disse materialer kan derefter stemples i enkle former.Molybdæn bearbejdes også med almindeligt værktøj og kan gaswolfram- og elektronstrålesvejses eller loddes.Molybdæn har fremragende elektriske og varmeledende egenskaber og relativt høj trækstyrke.Termisk ledningsevne er cirka 50 % højere end for stål, jern eller nikkellegeringer.Det finder derfor udbredt anvendelse som køleplader.Dens elektriske ledningsevne er den højeste af alle ildfaste metaller, omkring en tredjedel af kobber, men højere end nikkel, platin eller kviksølv.Termisk udvidelseskoefficient af molybdæn plots næsten lineært med temperaturen over et bredt område.Denne egenskab vil i kombination øge varmeledende egenskaber og er årsag til dens anvendelse i bimetal termoelementer.Metoder til doping af molybdænpulver med kaliumaluminosilikat for at opnå en mikrostruktur, der ikke hænger sammen med wolfram, er også blevet udviklet.
Den største anvendelse af molybdæn er som legeringsmiddel til legeret og værktøjsstål, rustfrit stål og nikkelbaserede eller koboltbaserede superlegeringer for at øge varmestyrke, sejhed og korrosionsbestandighed.I den elektriske og elektroniske industri bruges molybdæn i katoder, katodestøtter til radaranordninger, strømledninger til thoriumkatoder, magnetronendehatte og dorne til vikling af wolframfilamenter.Molybdæn er vigtigt i missilindustrien, hvor det bruges til højtemperatur strukturelle dele, såsom dyser, forkanter af kontroloverflader, støttevinger, stivere, reentry-kegler, helbredende strålingsskjolde, køleplader, turbinehjul og pumper .Molybdæn har også været nyttigt i nuklear-, kemisk-, glas- og metalliseringsindustrien.Driftstemperaturer for molybdænlegeringer i strukturelle applikationer er begrænset til et maksimum på omkring 1650°C (3000°F).Ren molybdæn har god modstandsdygtighed over for saltsyre og bruges til syreservice i kemiske procesindustrier.
Molybdænlegering TZM
Den molybdænlegering af største teknologiske betydning er den højstyrke, højtemperaturlegering TZM.Materialet fremstilles enten ved P/M eller buestøbte processer.
TZM har en højere omkrystallisationstemperatur og højere styrke og hårdhed ved stuetemperatur og forhøjede temperaturer end ulegeret molybdæn.Det udviser også tilstrækkelig duktilitet.Dens overlegne mekaniske egenskaber skyldes spredningen af komplekse carbider i molybdænmatrixen.TZM er velegnet til varmt arbejde på grund af dets kombination af høj varm hårdhed, høj termisk ledningsevne og lav termisk udvidelse til varmt arbejde stål.
Større anvendelser inkluderer
Dyseindsatser til støbning af aluminium, magnesium, zink og jern.
Raketdyser.
Formlegemer og stanser til varmstempling.
Værktøj til metalbearbejdning (på grund af TZM's høje slidstyrke og støjmodstand).
Varmeskjolde til ovne, konstruktionsdele og varmeelementer.
I et forsøg på at forbedre højtemperaturstyrken af P/M TZM-legeringer er der udviklet legeringer, hvor titanium og zirconiumcarbid er erstattet af hafniumcarbid.Legeringer af molybdæn og rhenium er mere duktile end ren molybdæn.En legering med 35% Re kan rulles ved stuetemperatur til mere end 95% reduktion i tykkelse før revnedannelse.Af økonomiske årsager er molybdæn-rhenium-legeringer ikke udbredt kommercielt.Legeringer af molybdæn med 5 og 41 % Re anvendes til termoelementtråde.
Indlægstid: Jun-03-2019